Stort tillykke med svendeprøven.
Hos Haunstoft elsker vi godt håndværk. Men vi elsker det endnu mere, når det bliver udført af dygtige mennesker, der brænder for faget – og netop derfor er vi enormt stolte af vores kollega Katarina, som nu kan kalde sig uddannet malersvend!
Katarina har netop afsluttet sin læretid og afsluttende svendeprøve med manér – og ikke bare bestået, men klaret det med et flot 10-tal og ROS! Det er en kæmpe præstation, som viser, hvad der sker, når talent, dedikation og god læring går hånd i hånd.
Det har været en fornøjelse at følge Katarinas udvikling – fra nysgerrig lærling til fagligt stærk maler med blik for finish og forståelse for detaljen. Hun har grebet enhver opgave med gåpåmod og stolthed, og vi er utrolig glade for, at hun har valgt at fortsætte sin rejse hos os som malersvend.
Så fra hele holdet hos Haunstoft A/S:
Et kæmpe stort tillykke, Katarina – vi glæder os til mange flere gode år sammen!



























